Før i tiden fastede man 40 dage før påske – og så kunne man nok trænge til en bid brød. I dag behøver man ikke
at have fastet for sammen med familie og venner at kunne sætte sig til et veldækket bord pyntet med kyllinger
og påskeharer. Æg hører til et påskebord, men også kyllinger og lam er almindeligt. I den kristne kirke er
Jesus symbolsk afbildet som et lam – det uskyldige offerlam, der ofrede sig eget liv for vores synders skyld.
I den katolske kirke ses lammet meget anvendt i forbindelse med påsken.
Såvel lammet som kyllinger er lige som ægget og haren forårssymboler. Lammet føder sidst på vinteren og de
små hvide lam springer muntre rundt i det spirende forår. Hønsene lægger æg året rundt, men ægproduktionen
faldt om vinteren på grund af mangel på foder, så når der atter var rigeligt med mad ved forårets komme, var
der atter kræfter til at lægge mange æg og ruge kyllinger ud.
Påskemaden har traditionelt været præget af ægget. I dag fås ægget oftest blødkogt eller hårdkogt, gerne med
dekoreret skal. ”Skidne æg” lyder måske ikke så lækkert, men dækker blot over en ret bestående af smilende
æg med sennepssovs og stegte flæsketerninger. Påskelørdag kaldtes oprindeligt også ”skidne lørdag”, fordi
det var vaskedag.
