Øl brygget i det kølige forår og efterår gav i gamle dage den bedste øl, idet temperaturen her var bedst til fremstilling af den kvalitetsbryg, der skulle serveres til højtider som høst, jul og påske. Hvor man til hverdag drak tynd øl, så var det vigtigt til disse specielle lejligheder at kunne servere en stærk, vellagret øl, så stemningen hurtigt kunne gå højt. I 1500-1600 tallet spredtes ølbrygningen sig fra bondegårdene til byerne, og de forskellige håndværksbryggerier førte landbotraditionerne videre med flere og bedre øl. I sidste halvdel af 1800 tallet etableredes de første industrielle bryggerier i Danmark. Således tilførtes der i 1890’erne et nyt element til påskebryg af god kvalitet, idet man ved påsketid begyndte at importere den såkaldte ”Salvator”-øl fra Bayern. Dette var munkene af Paulanerordenens påskebryg, der var af høj kvalitet, og som hjalp de fastende munke til at slippe igennem den lange fastetid. Denne påskebrygs popularitet var så stor, at det danske bryggeri Apollo med hjælp fra den bayeriske brygger Harry Klaussner, i begyndelsen af 1900 tallet også begyndte at producere en tilsvarende påskebryg med en alkoholprocent på 7%. Carlsberg introducerede sin første påskebryg i 1905 og i 1906 fulgte Tuborg efter og en lang tradition for påskebryg havde fået sit fundament for den P-dag tradition der opstod i 1952.
