Oprindelsen til gækkebrevet er de tyske bindebreve, som anvendtes i Danmark fra ca. 1600-1800. Bindebrevet
”bandt” modtageren til at løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Knuden kunne ikke løses op fordi
den var bundet meget stramt eller fordi tråden var meget tynd eller fordi den var tegnet. Hvis modtageren
ikke kunne gætte, hvem bindebrevet var fra var man en ”gæk”, dvs. en nar, og skulle byde til gilde, give
et kys eller et æg. Bindebrevene udviklede sig senere til gækkebrev og i slutningen af 1800-tallet fandtes
et stort udbud af kommercielt fremstillede gækkebreve. Disse kunne være fremstillet af skillingsviseforfattere
og handlede oftest om kærlighed eller ligefrem frieri. Efterhånden blev kontaktformen mellem kønnene ændret
og gækkebrevsproduktionen forsvandt omkring 1. verdenskrig. I stedet blev traditionen med at sende gækkebreve
overtaget af børn.
