Kristi Himmelfartsdag fejres torsdagen mellem den 6. og 7. søndag efter påsken. Mange kirkelige festdage er
blevet flyttet til søndage, men Kristi Himmelfart ligger altid på en torsdag. I begyndelsen af 300 tallet
begyndte de kristne at fejre Kristi Himmelfart som kirkens egen fest. Kristi Himmelfart er et vendepunkt i
kirkeåret. Her tog Jesu afsked med sine disciple og var ikke længere synlig på jorden. Hvordan Jesu for til
himmels findes ikke nøje beskrevet, men omtales kort i evangelierne. Apostlen Lukas fortæller, at Jesu førte
sine disciple op på toppen af et bjerg og i en hvid sky blev ført til himmels: " - og en sky tog ham bort
fra deres øjne.". Markus beretter derimod, at Jesu og apostlene var samlet omkring et bord i et hus,
sandsynligvis i nærheden af Jerusalem. Her forudsagde Jesu Helligåndens komme (årsagen til at kirken fejrer
pinse) og beder dem om, at sprede
evangeliet i hele Judæa og Samaria og til jordens ende. De blev også
fortalt, at de, der tror, vil blive kendt for deres usårlighed, deres evne til at helbrede de syge og
uddrive de onde magter. Herefter blev Jesu modtaget i himlen som Guds højre hånd. Der gives ikke nogen
beskrivelse af, hvordan det skete - det skete bare:
"Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op
til Himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd." Jesu forudsagde selv sin himmelfart: ”Hold mig ikke
tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen”. Himmelfarten bliver i kristendommen betragtet som
begyndelsen på et mere nærværende og tættere fællesskab, fordi Jesu ikke længere er fysisk begrænset.
Kristi Himmelfartsdag fejres i de fleste kristne lande og markerer, at Jesu havde færdiggjort sit arbejde
på jorden og var vendt hjem til sin far i Himmelen.
Dagen falder på den 40. dag efter påske og den 10. dag
inden pinse. Kristi Himmelfartsdag er en fridag i mange vestlige lande som f.eks. Skandinavien, Tyskland,
Holland og Østrig, men også i f.eks. Indonesien er det er fridag.
