Pinsebevægelsen oprindelse tager sin begyndelse i Kansas, USA i 1901 ved et bønnemøde. Her får Agnes Ozsman
pludselig en voldsom religiøs oplevelse, en ekstase, som blev tolket som havde hun oplevet Helligånden. Navnet
”Pinsebevægelsen” referer til pinsedag, hvor apostlene blev fyldt af Helligånden. Bevægelsen spredte sig
snart fra Kansas til resten af verden. I dag har pinsebevægelsen omkring 300-500 mio. medlemmer, og overgås
i antal kun af katolikkerne. Pinsebevægelsen har en meget
åben struktur uden noget centralt styrende organ og med selvstyrende menigheder. Pinsebevægelsen adskiller
sig fra andre kirker ved at praktisere voksendåb og lægge stor vægt på nådegaver, helbredelse og profeti. Bevægelsen afviser moderne seksualmoral og anerkender
ikke hverken homoseksualitet, sex uden for ægteskab eller fri abort. I stedet for barnedåb har man
barnevelsignelse, og først når man er voksen, og selv kan tage initiativ til dåben, opnår man medlemskab af
pinsevækkelsen. Og en vækkelse er det. Herren prises højlydt i ekstatisk fælles dans, lovprisninger og sang.
Der er ingen prædikestol. Prædikanterne bevæger sig rundt i øjenhøjde med menigheden og forkynder med ”tunger
af ild”!