Kræmmerhuset hører til den oprindelige juletræspynt. Det ældste kendte danske kræmmerhus går tilbage til
1866 og afbilder den tapre landsoldat, der svinger en bøgekvist. Ideen til kræmmerhuset med sit indhold
af konfekt eller andre gode sager stammer sandsynligvis fra købmandens foldede kræmmerhuse.