December er årets mørkeste tid, men desto rarere er traditionen med de mange levende lys, der bliver tændt.
Siden kristendommens indførelse har lys hørt julen til og er faktisk blandt de første kristne bidrag til en
oprindelig hedensk jul. Når man slagtede til jul, fik man tælle til at støbe lys af. Juleaften stod to lys
tændte på julebordet som en hyldest til Jesus, og hvis der skulle komme en vejfaren forbi i den mørke nat,
brændte der også et lys i vinduet. Jesus opfattede sig selv som „Verdens Lys“, og i den danske oldkirke
afholdtes lysfest. Men angsten for alle de dystre magter, der drev deres uhyggelige spil i ly af julemørket,
har sikkert også bidraget til at gøre lyset populært og udbredt som juleskik i danske hjem. Kalenderlyset
blev først udbredt efter 2. verdenskrig, selvom der inden da fandtes hjemmelavede kalenderlys, som folk
selv tegnede streger på.
Allerede i 1660’erne har man eksempler på anvendelse af levende lys på juletræer. Herhjemme omtaler H.C.
Andersen i 1846 i eventyret ”Grantræet” et juletræ med røde og hvide lys. Lysene kan opfattes som symbol
på liv og glæde i den mørke juletid. I USA har man altid været mere til elektriske lys på juletræet.
Kun tre år efter Thomas Edison opfandt glødepæren i 1879, kunne man se elektriske lys på juletræer i
New York. I Danmark lod Politiken for første gang juletræet på Rådhuspladsen i København tænde med 1000
elektriske lys. I Danmark foretrækker langt de fleste røde eller hvide levende lys på juletræet, men siden
1910 findes der billeder af elektriske lys på indendørs juletræer.
