Julenissen er en dansk opfindelse først og fremmest skabt i det danske kunstnermiljø i midten af 1800-tallet.
Den første kendte beskrivelse af nissen er i arkitekten Michael G. Bindesbølls brev fra Rom i 1837 til sin
bror i København. Det ældst bevarede billede af julenissen er tegnet af J.T. Lundbye i 1845. Mest berømt er
dog nisserne i ”Nøddebo Præstegård” fra 1862 (Henrik Scharling 1836-1920). Siden spredte julenissen (jultomten)
sig til Sverige (1862) og mange andre lande.
Nissen kan spores helt tilbage til middelalderen under navnet gardvorden eller gaardboen, som var et lille
mandligt overnaturligt væsen, som holdt til ved gårdene. Han var ikke ret stor, var gammel og lignede bonden
selv i sit grå tøj og røde tophue. Efterhånden blev han kendt som Nis eller Nisse (lille Nis), der var det
mest udbredte navn på den tid. Det kunne sommetider være svært at slippe af med nissen, der med sit til tider
iltre lune og mørke karaktertræk ikke altid var lige rar at have boende. Hvis nissen blev for besværlig,
kunne man bede ham om at rejse, men så tog han alt, hvad han havde tilført gården, med sig. Nogle gange
ville han ikke rejse, og så måtte man tilkalde præsten, som manede nissen bort på samme måde, spøgelser
blev manet bort.