Traditionen med at give julegaver er flere hundrede år gammel. Tidligere var det dog kun børn, der fik
julegaver i form af en eller anden lækkerbisken som f.eks. noget julebag, lidt frugt, eller hvad man ellers
kunne fremskaffe. Ideen med at give julegaver til børn mødte dog modstand fra kirkens side. Præsterne mente,
at menigheden burde koncentrere tankerne om det fattige Jesusbarn, og at det derfor var upassende at forkæle
sine egne børn med gaver. I 1700-tallet gav det bedre borgerskab sine børn julegaver, men det er først i
takt med juletræets udbredelse fra begyndelsen af 1800-tallet, at julegaver bliver en almindelig del af julen.
Nogle hængte små gaver på juletræet, mens andre lagde dem under træet. Traditionen med at pakke gaverne ind
vandt efterhånden også indpas, hvorved overraskelsesmomentet opstod. Før 1800-tallet var det kun børn, der
fik julegaver. Man kendte ganske vist til, at kongen, adelsfolk eller husbonden kunne give gaver i anledning
af julen til deres undersåtter i form af pengegaver, f.eks. en ekstra månedsløn. I løbet af 1800-tallet
begynder voksne imidlertid også at give hinanden gaver, mens skikken med at børn giver voksne gaver ikke er
mere end 70-80 år gammel. Gavepapir (glanspapir, dvs. hvidt, glittet papir der blev påtrykt alle mulige
stærke farver) til indpakning kendes fra slutningen af 1800-tallet. I engelsktalende lande gives julegaverne
først julemorgen.
