Højtiden
  Forsiden
Julen
Adventskrans
Mistelten
Helligtrekonger
Santa Lucia
Katolsk jul
Julestatistik

  Juleaften
  Julemanden
Julegaver
Juletræet
Julesange
Julenissen
Jule Eventyr
Peters Jul
Jul i Gamle Dage

  Julepynt
  Juleglaskugler
Kravlenisser
Sprællenisse
Lametta
Julestjerne
Juleguirlande
Juleinstrumenter
Kræmmerhuset
Julehjerter
Engle
Julelys

 


Jul I Gamle Dage
Vi har kendt til ”jul” siden vikingetiden. Oprindelig som en hedensk fest, der blev afholdt midt om vinteren og som ved kristendommens indførelse blev lagt i perioden 25. december til 6. januar. Det er dog først i nyere tid, at julen fejres på tilnærmelsesvis samme måde, som vi kender til i dag. I ”Peters Jul” fra 1866 får vi en af de første, nøje beskrivelser af en god borgerlig dansk jul. Hvordan fejrede almindelige danskere imidlertid jul i de gode gamle dage? Ja, det kan du få et indblik i ved at læse almindelige danskeres beretninger om, hvordan de har fejret jul.

Esther Munks beskrivelse af barndommens jul på en gård i Adslev sogn i slutningen af 1800tallet:

"Så oprandt da endelig juleaftensdag, som jo altid var en travl dag ude og inde. Mandfolkene med rengøring i gården og stalden, og der skulle skæres hakkelse, så vi var fri i helligdagene. Kreaturerne fik et ekstra foder, og der blev strøet godt med halm, så de kunne ligge blødt juleaften. Gamle folk sagde, at de faldt på knæ juleaften kl. 12 til ære for Jesus."

"Kvinderne havde ligeså travlt inden døre med alle juleforberedelserne, både med bagning og brygning. Der var en vis højtidsstemning over os alle, når kirkeklokken begyndte at ringe julen ind ved solnedgang, da syntes vi, at klokkeklangen lød renere og mere indtrængende end de andre dage, og vi børn fyldtes med en vis glædelig forventning om alt det gode, der ventede os i juledagene. Når vi så alle var færdige med vores gerning og havde skiftet arbejdstøjet ud med helligdagstøjet, kom vi så ind i dagligstuen til det store bord,der var dækket med en hvid dug og besat med al den gode mad, som i nogle år bestod af kødsuppe, bagefter æbleskiver. Før vi begyndte at spise læste fader juleevangeliet. I de senere år fik vi ribbenssteg, medisterpølse og æbleskiver efter måltidet. Senere spillede vi femkort, den af os, der fik det sidste stik fik enten et æble eller en hasselnød. Før vi gik i seng fik vi kaffe med søsterkage til, - sommetider læste far en historie af almanakken. Vi kendte ikke noget til at have juletræ, vi havde aldrig set et sådant i vores hjem. Julegaver kendte vi heller ikke noget til."

"Efter endt arbejde julemorgen blev bordet atter dækket med en hvid dug, da bestod måltidet af grisesylte med ituskårne løg lagt i vand og eddike, til at dyppe i. Så var vi i kirke og ofrede til præst og degn. Anden juledag havde vi altid julebesøg af vores naboer, som vi var i gildelav med. Maden bestod af klipfisk med kartofler og sauce med smør og sennep i. Fisken blev altid lagt i kalkvand et par dage, blev så banket af tærskelen for at få den rigtig tyk og mør – blev så lagt i rent vand for at få kalken trukken ud af den, hvorefter den så blev kogt samme aften, som den skulle spises. Min mor fik altid ros for fiskens tilberedning. Der blev så serveret grisesylte og medisterpølse. Bønderne kunne altid glæde sig ved en god appetit."

"Hen på aftenen fik vi kaffe med søsterkage og klejner til, og mændene fik en kaffepunch, samtidig med, at de fik dem et spil kort, medens konerne med strikkestrømpen drøftede egnens nyheder."



Signe Øvre Johansen fortæller om julen i et håndværkerhjem i Venge sogn i begyndelsen af 1900 tallet.

"Julen i mit hjem, et håndværkerhjem på landet i Midtjylland, begyndte allerede med slagtningen af grisen, som fandt sted den ottende dag før jul og foretoges af bedstemor. Hun hørte til de gamle, som var vant til at skulle kunne alt selv, slagte, karte, spinde, væve. Det gav rygrad at kunne selv, sagde hun, og endnu i sit 60. år gik hun ud på gårdene og slagtede. Bedstemor ankom dagen før, thi slagtningen skulle begynde tidligt, thi på den egn skulle alt være i orden efter slagtningen samme dag. Vi børn var med fra første færd. Vi er 12 søskende, men da der er 24 års forskel på den ældste og den yngste var vi jo ikke alle deltagere samtidig."

"Noget af det mest spændende var at se på, når selve slagtningen foregik, og alle var vi meget modige og skulle holde grisen i halen, men lige så sikkert forsvandt vi, når grisen begyndte at skrige. Så kom spørgsmålet frem, hvem der det år skulle have blæren fra grisen. Den skiftedes vi til at få fra år til år. Den blev tørret og pustet op og skulle bruges til nytårsløjer. Den kunne lave god støj, hvis den var godt tør og man gned med fingrene hen ad den. Sidste akt på dagen var kogningen af blodpølsen, og da var alle tilstede, børn som voksne, lærlinge som svende. Det var jo efter fyraften, og nu gjaldt det hvem der kunne spise mest, det var gerne en af lærlingene. Alle fik lov at spise så meget de ville af den varme pølse."

"Efter slagtningen kom julebagningen, den var ikke mindre spændende, da vi alle fik lov at få et stykke dej at forme til en eller anden figur, mand, kone, hest osv., men undertiden blev dejen jo lidt sort for de mindste, før de blev færdige, så mor måtte forme et nyt stykke dej for dem."

"Efter bagningen kom rengøringen ude og inde. Alt skulle skinne i julen, så lysene rigtig kunne stråle, og så til allersidst lillejuleaften kom alle vi børn i bad og fik helt nyt linned og nattøj på. Efterhånden som vi var færdige blev vi stillet på række, thi når vi alle var færdige, skulle vi ind at vise far, hvor fine vi var i det nye nattøj. Så marcherede vi på række ind til far og så i seng. Det kneb jo lidt med at falde i søvn, vi skulle jo drøfte dagen derpå, så skulle far jo hente juletræ og vi skulle hjælpe at sætte det på fod, og gaverne var vi jo også optaget af. Dagen til juleaften fik alle lærlinge og svende, som havde deres hjem, fri. De, som ingen hjem havde, fejrede jul i vort hjem sammen med os, ingen skulle føle sig ene juleaften. Om eftermiddagen til juleaften var alle, som kunne undværes og som var store nok dertil med far i kirke, medens mor ordnede julemaden. Kl. 6 spiste vi middag, der bestod af flæskesteg, ribbenssteg og medisterpølse med kartofler og rødkål, bagefter fik vi dessert, risengrød med svesker og flødeskum, en ret jeg for resten aldrig har fået andre steder end i mit hjem, men den smager ganske dejlig og er lettere fordøjelig end risengrød alene."

"Efter at bordet var ryddet hjalp svende og lærlinge den unge pige med opvasken og med at holde styr på os, mens far og mor pyntede juletræet. Alle vi andre måtte ikke se det, før det var tændt. Når døren så gik op, tog vi alle hinanden i hånden og gik omkring juletræet, medens vi sang julesalmer. Derpå fik alle deres gaver, der i mit hjem altid bestod af nyttige gaver. Men alle fik gaver. Så læste far juleevangeliet og der blev uddelt godter, der bestod af hassel- og valnødder samt æbler og konfekt. Efter godterne kom vi børn i seng, og de voksne sluttede aftenen med en kop kaffe."

"Juledag var far og mor altid i kirke og ellers gik dagen stille og rolig. 2. juledag samledes unge og gamle fra hele sognet til fællesjuletræ i forsamlingshuset, hvor der uddeltes godter til alle tilstedeværende børn, og så legede unge, gamle og børn til kl. 12 og så gik hver til sit."

"De følgende aftener mellem jul og nytår tilbragtes sammen med familiens omgangskreds i de forskellige hjem, så hos en så hos en anden. Men en regel var det overalt i julen, at kortspil ikke fandt sted, men overalt samledes man i barnlig leg og morskab, og alle var glade og tilfredse dermed. En skik, som også knyttede sig til julen var, at ingen måtte bære julen ud, alle blev beværtede enten det var tigger, naboer eller andre, der havde ærinde i huset."

Ingeborg Christiansens barndomserindringer fra en gård i Horndrup i Tåning sogn omkring 1905.

"Det var først efter 1. december tingene tog fart; da begyndte gerne hovedrengøringen af hele huset på nær køkken og bryggers, som måtte vente til alle juleforberedelserne angående vask, slagtning og bagning var forbi; derefter fulgte storvask og strygning."

"Så fulgte slagtningen af julegrisen. Denne dag blev imødeset med stor spænding, og var en meget travl dag fra tidlig morgen, da grisen måtte lade sit liv, til sen aften, når hele huset duftede af pølsemad af alle slags, leverpostej og andre dejlige sager, for til sidste at kulminere i den herlige spise, sorte pølser. Så fulgte den næste store forberedelse, og måske den største, julebagningen."

"Vi bagte i ”den store ovn”. Bagningen krævede ligesom slagtningen store forberedelser dagen i forvejen, brænde skulle slæbes ind i bryggerset og far måtte ind i ovnen for at lægge brændet til rette, efterse ventiler og have de fornødne redskaber i orden, samt til møllen for at hente melet, en tur, vi unger gerne ville med på. Dejen til rugbrød og sigtebrød skulle lægges aftenen før. Tidligt måtte vi op næste morgen for at tage fat på bagningen af brødet, julekager, småkager og de af os børn så skattede pebernødder."

"Lige før jul kørte far og mor til købstaden for at foretage de egentlige juleindkøb, hvoriblandt der var indkøb vi var særlig spændte på. Et par dage før jul blev gåsen slagtet, men en så stor eller omfattende begivenhed som den med grisen var det naturligvis ikke."

"Lørdagen før jul blev altid benyttet til fremstilling af pynten til juletræet. Æsken med pynten fra de foregående år blev taget frem og efterset, hvor meget der kunne bruges og hvad der skulle komplet-teres. Det var for os en højtidsstund, når mor kom med de kulørte glanspapir og begyndte at klippe hjertekurve, englestiger osv. Og vi fik lov at klistre og flette kurve."

"Lillejuleaftensdag fik vi tidlig fri fra skole og dermed begyndte skoleferien. Om eftermiddagen gik vi med far i skoven for at hente juletræet og overværende nøje, at det blev sat på fod, og hvert år mente vi, at det var det smukkeste træ, vi endnu havde haft. Det var en stående regel, at klejnerne denne dag blev kogt, og så var der klejnefest om aftenen."

"Endelig oprandt så juleaftensdag. Mens vi var ganske små var det den længste dag i hele året; det pyntede juletræ bag den lukkede dør gjorde sit dertil og vore tanker og tale drejede sig kun om det. Det var skik og brug hjemme, at al arbejde til julen var udført til juleaftensdag, så at man den dag kun havde det nødvendigste at gøre, karlene kørte roer ind, så at der var nok julen over, satte neg op til fuglene, frisk halm i hundehuset."

"Kreaturerne og hestene fik et ekstra godt foder den dag. Dernæst skulle vi alle gøre særlig toilette inden middag kl. 6. Bordet var smukt pyntet og levende lys tændt. Middagen bestod altid af risengrød med saft og vand, gåsesteg med rødkål samt æblekage. Alle mødte vi frem den ene mere vandkæmmet end den anden, og i søndagsstadsen, alle så vi feststemte og betagne eller forventningsfulde ud , men når far så havde læst bordbønnen og mor sagt vær så god, da begyndte vi så småt at finde os selv igen. Efter middagen var der en lille pause, mens mor ordnede køkkenet og pigerne klarede malkningen. Da kom det store øjeblik, hvor træet skulle tændes og døres til dagligstuen åbnedes."

"Først skulle træet beundres, så sang vi et par julesalmer, dernæst gik vi rundt om træet til tonerne af ”Højt fra træets grønne top”, så blev der gerne omdelt en lille gave til hver, og vi børn havde travlt med at få opklaret, om vi havde gættet rigtigt angående valget af julegaverne. Så kom alle godterne frem, hvor var det dejligt. Når vi så havde fået gaverne beset og sunget endnu en salme omkring træet blev der serveret kaffe med alle slags kager af julebagningen. Derefter underholdt vi os gerne en stund med et eller andet spil om pebernødder, for til slut at sige far og mor tak for en dejlig juleaften og gå til ro."

"Julemorgen serveredes der stuvet hvidkål med sylte, bagefter kaffe med julekage. Juledag var det skik at alle sognets beboere var i kirke. Eftermiddagen tilbragtes roligt hjemme, og tjenestefolkene havde fri."

"Anden juledag benyttedes til familiebesøg enten nær eller fjern, og den dag skulle ungdommen i kirke og i øvrigt passe kreaturerne og andet nødvendigt på gården. I dagene mellem jul og nytår lå alt arbejde stille, var tjenestefolkene langvejs fra havde de gerne nogle fridage i den tid. Juleselskaberne florerede rigtigt. Havde man en stor omgangskreds kunne disse gæstebud vare langt ind i det nye år. Ved sådanne gilder var det bondekonernes stolthed at kunne overgå hinanden i kogekunst, navnlig hvis de kunne frembære en ret, der ikke tidligere var set der i kredsen, eller et nyt slags bagværk."

"Indkaldelse til et sådant julegilde lød gerne, om man ville spise aftensmad en nærmere bestemt dag og klokkeslæt. Der blev så serveret adskillige varme retter for til sidst at slutte af med et slags koldt bord, alt sammen retter fremstillet af gris eller fjerkræ. Når bordet efter flere timers spisning var hævet, gik kvinderne gerne ind i dagligstuen og fik håndarbejdet og snakketøjet i gang og mændene slog sig på kortspil. Hen på aftenen blandedes selskabet dog gerne igen, og var der nogle, som kunne synge og der fandtes et klaver eller andet, der kunne spilles på, forløb gerne en del af aftenen med spil og sang. Senere på aftenen serveredes kaffe med husmoderens vellykkede bagværk."

Redaktør Jens Knudsen beskriver julehandlen hos købmand P. Nielsen ved ”Havet” (nuværende Adelgade 2), omkring år 1900.

"I gæstestuen ved siden af butikken var der lagt en ekstra knot i kakkelovnen, thi termometrets kviksølv var kravlet nogle streger under frysepunktet, og der var faldet et let lag sne. Der var gasbelysning i butikken, og det sydede og suste i lampernes glødenet, der hyppigt måtte fornyes, når trykket på det lille gasværk i Vestergade steg og faldt. I gæstestuen hang petroleumslampen midt over det store bord med tobakskassen, hvor ”Obels Melange” eller ”Canille knaster” stod til kundernes frie disposition."

"Der kom også søværts kunder i P. Nielsens købmandsgård. Færge-mændene fra Båstrup og Skårup bragte fuldt lastede både til landings-pladsen ved Dagmarbroen, og de var ikke mindre lastede, når hjemturen skulle finde sted. Den hjemlige produktion af sulemad blev suppleret op med mel og gryn, sukker og sirup, krydderier og belysningsmidler, klipfisk og ikke at forglemme ”pejteren” med de klare dråber til 23 øre flasken."

Historierne er samlet af Skanderborg Museum


  Juleartikler
  Julemærke
Julekalender
Glansbilleder
Kalenderlys
Julestjerne
Julekort
Julesne
Rensdyr
Ulandskalender

  Julesjov
  Quiz om Højtider
Kalenderquiz
Julemusikquiz
Julevittigheder

  Mad og drikke
  Julemad
Andesteg
Tapas
Julebag
Julevin
Honningkager
Julekonfekt
Julegløgg
Julebryg
Risalamande
Julemad i andre lande

  Julefrokost
  Husmanns Vinstue
Best Western Hotel
Malling Kro
Kokken & Butleren
Lynæs Kro
Torvets Restaurant
Restaurant MellemRum
Hotel Nørrevang
Restaurant Rouge
Højslev Kro
Den Sorte Ravn
Restaurant Ravelinen
Bovrup Gæstgivergård
Det Gamle Mejeri
Nilles Kro