|
15. juni - Valdemarsdag (flagets dag) |
|
Valdemar Sejr
I 1912 blev den 15. juni fastlagt som Valdemarsdag – Danmarks nationaldag. Dagen er opkaldt efter
Valdemar 2., bedre kendt som Valdemar Sejr, der var konge fra 1202 – 1241. Valdemar Sejr havde
erobret Holsten, Ditmarsken, Lübeck og Hamburg og nu stod de hedenske baltere i Estland for tur.
Valdemar Sejr havde Pavens velsignelse til et dansk korstog eller vel snarere erobringstogt mod
esterne. Johanniterne var også i korstog under deres rød-hvide korsbanner bestående af fire
kvadratiske felter. Ved Lyndanisse (Tallin) den 15. juni 1219 var de hedenske baltere ved at
vinde slaget, da den aldrende biskop Anders Sunesens rakte armene op til bøn om hjælp på en
bakketop. Når biskoppens arme var rakt mod himlen rykkede danskerne frem på stridsmarken. Når
han træt lod sine arme sænke, måtte danskerne vige. Da danskerne var ved at blive besejret faldt
pludseligt et flag med et hvidt kors ned fra himlen og samtidig hørtes en stemme bekende, at når
denne fane blev løftet, ville danskerne vinde. Dette gav Valdemar Sejrs mænd nyt mod og kraft til
den endelige sejr. Den himmelske hjælp markerede Valdemar Sejr ved at gøre flaget med det hvide
kors til rigsbanner og det har siden været Danmarks nationalsymbol.
|
|
|
|
|
Dannebrog
Der er ingen historiske data, der beviser, at Dannebrog reelt stammer fra dette slag. Først under
Valdemar Atterdag (1340-1375) findes de første afbildninger af Dannebrog. I vikingetiden var
kampflaget rødt med Odins sorte ravn og blev kaldt for dannebroge. ”Brog” betyder klædestof, så
navnet hentyder til ”dansk klædestof”. Som bekendt er det danske flag i dag kendt som dannebrog
på samme måde som andre landes flag har fået specielle navne, som f.eks. Union Jack og Stars and
Stripes. Dannebrog anses for at være verdens ældste flag. I en forordning af 11. juli 1748 om handelsskibenes flag, fremgår det, at flaget
skulle være rødt med hvidt kors uden split. Dannebrog har et forhold mellem bredde og længde,
der udgør 3:4. Den røde farve er en pantone 032. Flaget skal være ca. 1/5 af flagstangens højde.
Hvis flagstangen er anbragt på en høj, må flaget dog godt være større. Kongehuset og statens
myndigheder og institutioner har tilladelse til at flage med splitflag. Flaget må tidligst hejses
kl. 8 om morgenen og tages ned ved solnedgang. Når der flages på halvt, skal flaget først hejses
til tops og forblive oppe i nogle sekunder. Derefter sænkes det ned, så flagets underkant befinder
sig ud for midten af flagstangen. Når flaget tages ned, skal det først igen hejses til tops og
forblive der nogle sekunder. I forbindelse med en begravelse hejses flaget på hel efter
bisættelsen har fundet sted.
|
|
|
|
|
Officielle flagdage i Danmark
1. januar: Nytårsdag
5. februar: Kronprinsesse Mary
Langfredag: Halv stang hele dagen
Påskedag: Søndagen i påsken
9. april: Denmarks besættelse i 1940
16. april: Dronning Margrethe II
29. april: Prinsesse Benedikte
5. maj: Danmarks befrielse 1945
Kristi Himmelfartsdag
26. maj: Kronprins Frederik
Pinsedag: Søndagen i pinsen
5. juni: Grundlovsdag
7. juni: Prins Joachim
11. juni: Prins Henrik
15. juni: Valdemarsdag
25. december: Juledag
| |
|
|
|